Uniform og tørklæde

Uniform og tørklæde

Hvis du har købt dig en uniform og skal til at i gang med det store placeringspuslespil, så er du kommet til det rette sted. Nedenfor forklares uniform regler, køb af uniform og tørklæde, og mærkeplacering:

(Eksempler på placeringen vises nederst på siden)

Uniform regler:

Hos Rollo bærer spejder og ledere altid deres uniform, til alle arrangementer, hvor mindre andet er meldt ud. Spejder-outfittet består af en grøn spejdervest, vores grønne tørklæde og evt. andet spejderudstyr som kniv og tinstål (hvis man har fået sit knivmærke).

Da vi bruger det meste af dagen på at være udenfor, anbefales det at man har tøj på som kan klare at blive beskidt.

Derudover skal man altid være klædt på til at kunne være udenfor. Da vi er spejdere generer vejret os ikke, og vi er derfor klar på at være udenfor uanset om det er solskin, regnvejr eller snevejr e.l.

Uniform:

KFUM-spejderne har indenfor de seneste par år lavet en ny uniform. Denne kan købes hos eventyrsport, som er den førende sælger af KFUM-spejdernes varer. Uniform kan findes på følgende link:  https://www.eventyrsport.dk/spejder-fdf/kfum-spejderne/uniform.html

Det er muligt at prøve uniformer inden bestilling, og det gør du på KFUM-Spejdernes Administrationscenter, Wagnersvej 33, 2450 København SV. Der er åbent mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.

Eventuelt kan i kontakte den nærmeste eventyrsport, hvis i vil prøve en uniform.

Tørklæde:

Normaltvis bærer KFUM-spejderne det røde spejdertørklæde, men hos Rollogruppe har vi designet vores eget. Vores tørklæde er syet af vores spejderledere og er grønt. Vi arbejder på at få syet nok tørklæder til at alle kan købe det hos os. Af denne grund anbefaler vi IKKE at i bruger penge på det røde tørklæde, men i stedet kontakter jeres spejderleder om det grønne.

Spejdermærker:

Spejdermærker skal normaltvis ikke købes af spejderen selv eller af deres forældre, de gives ud af spejderlederne til oprykningsweekend eller når de er optjent.

Distriksmærke, enhedsnavn, gruppenavn og enhedsmærke uddeles af ens spejderleder når man begynder til spejder, da de er fast inventar på uniformen.

Uniform mærke-placering:

At finde ud af hvor diverse mærker skal sidde kan være lidt forvirrende, da der er mange mærker og de allesammen betyder noget forskelligt. Af denne grund har vi her lagt KFUM-spejdernes officielle og nyeste (2023) uniform-tegning ud neden for, samt billede eksempler på en uniform nederst.

Ved ydeligere spørgsmål kontaktes jeres spejderleder.

Uniformsvejledning

Her vises mærkernes placering på ulveleder Freyas uniform:

Forfra:

  • Rollomærket (Placeres lige over højre brystlomme)
  • Årsstjernen (Placeres over brystlommen, til venstre).
  • Ulvenavn (Gælder kun for medlemmer af Ulve-enheden) (Placeres lige over Rollo mærket).
  • Distrikmærket (Placeres over Rollomærket og ulvenavnet)
  • Distriktmærket fra Spejdernes lejr 2022 (Placeres over års-stjernen).

Højre arm:

  • Enhedsmærke (Øverst på armen).
  • Færdighedsmærker og palettemærker (Midt på armen).
  • Kursusmærker (Under knappen på armen).

Venstre arm:

  • Nyeste lejrmærker (Øverst på armen) (I dette tilfælde er det mærket fra Spejdernes lejr 2022, som fjernes til næste Spejdernes lejr).
  • Madmor mærket (Er et speciel mærke, som er placeret på venstre arm). Andre turmærker og projektmærker placeres ligeledes her).
  • Kilometer-mærket (Placeres lige over knappen på venstre arm, eller på sit bælte).